Formuer

Eksperter enige:Kong Frederik lavede ‘klar fejl’ i nytårstale

8. Jan. 2026
Opdateret: 9. Jan. 2026

Kong Frederiks anden nytårstale var ventet med spænding. Og selv om den af mange blev rost til skyerne, så var den ikke helt fejlfri. Den var til tider lidt lang og kedelig, og så var det en klar fejl, at kongen undlod et vigtigt emne, mener flere eksperter.

Eksperter enige:

Kong Frederik og dronning Mary ved nytårskuren den 5. januar 2026. Foto: Kongehuset

Silla Bakalus
Der blev talt om krig, forsvar og værnepligt i massevis, da Frederik X nytårsaften holdt sin anden nytårstale. 
Talen blev rost af mange, og overordnet set var indholdet da også godt. Den danske monark fik nævnt mange af de vigtige ting, og han leverede det udmærket. 

Men der var flere ting, der kunne have været bedre. Det fortæller flere eksperter i den nyeste episode af podcasten Kongeland.

"Det er en myretuetale, hvor han hopper rigtig meget mellem en masse emner, og jeg er ret enig i, at hvis I bad mig om at genfortælle den uden at kunne kigge på mit papir, så ville jeg nok ikke kunne tippe en 13'er. Der foregår for mange ting, og det fremstår for mig ufærdigt," siger retoriker Mette Højen i Kongeland og tilføjer, at kongen nogle gange kløjes lidt i ordene. 

Historiker Lars Oskan-Henriksen fandt til tider talen lidt lang og kedelig, og det er brandingekspert Jannek K. Sommer fra SDU enig: 

"Den har alt det, den skal have, men den har ikke rigtig noget, der får os til at rykke på stolen," siger han. 

Han peger dog på, at det er uheldigt, at kongen udelod et vigtigt emne: 

"Det var en klar fejl ikke at nævne klimaet i denne her tale," siger han. Og det er både Mette Højen og Lars Oskan-Henriksen enige i. 

Lyt med i podcasten Kongeland og hør, hvorfor det var så stor en fejl, at kong Frederik ikke nævnte klimaet. 

Du kan også høre mere om, hvordan kong Frederik klarede sin nytårstale sammenlignet med norske kong Harald.  Og så bliver der også talt om prinsesse Märtha Louise og shaman Durek Veretts  besøg i København. 

Lyt med her: 

Sidst opdateret: 16:56 • 8 Jan.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:
Loading ads...