Det, der for kort tid siden lignede et nyt digitalt guldræs, er nu bremset brat op. Bitcoin handles i dag under 64.000 dollars – lavere end dagen før præsident Trumps valgsejr og næsten halvt så meget som ved toppen i oktober. Også andre store kryptovalutaer er ramt. Ether og Solana er faldet mere end 30 procent på bare en uge.

Samtidig mister branchen medarbejdere i stor stil, og en længe ventet, kryptovenlig lovpakke i Washington er gået i stå. Markedet befinder sig nu i en af de hårdeste nedture siden 2022, hvor FTX kollapsede med et hul på 8 milliarder dollars.

Denne nedtur er blevet forværret af høj lånefinansiering (gearing), som udløste et kraftigt chok sidst på året. Samtidig bevæger krypto sig tydeligt i takt med tech-aktierne.

Da aktiemarkedet bredt faldt, fulgte kryptomarkedet med ned. Det har også ramt de børsnoterede kryptoaktier hårdt.

75 procent fald

Selskabet Strategy, der opkøber enorme mængder Bitcoin, er faldet 75 procent siden november 2024.

Virksomheden ejer over 700.000 Bitcoins og leverede et nettounderskud på 12,4 milliarder dollars i de sidste tre måneder af 2025. Året før var underskuddet i samme periode 670,8 millioner dollars.

Også tokens med tæt tilknytning til Trump-økosystemet er under pres. WLFI er halveret siden slutningen af september.

American Bitcoin, en børsnoteret mining-virksomhed støttet af hans sønner, har ligeledes oplevet kursfald. Samtidig strammes forholdene i branchen.

Den børsnoterede kryptobørs Gemini skærer 25 procent af medarbejderstaben og lukker aktiviteter i Storbritannien, EU og Australien. Det betyder, at europæiske investorer får færre platforme at handle og opbevare deres aktiver hos – netop i en tid, hvor adgang til kontanter og sikkerhed hos samarbejdspartnere er ekstra vigtigt.

I Washington er lovgivningsarbejdet bremset efter intern uenighed i senatet. Finansmyndighederne har samtidig afvist, at de kan få banker til at købe Bitcoin for at stabilisere prisen.

Hvad betyder det for store danske formuer?

For velhavende danske investorer er budskabet først og fremmest: Sørg for likviditet.

Porteføljer med lånefinansiering bør reducere de mest sårbare positioner, da udsvingene kan blive endnu større ved næste fald. Derudover er modpartsrisiko blevet vigtigere.

Når flere aktører trækker sig fra EU, bliver opbevaring, handel og udbetaling mere kompliceret. Investorer bør sprede deres opbevaring, teste hvor hurtigt midler kan hæves, og undgå at samle for meget ét sted.

Krisen skaber også prisforskelle mellem selve kryptovalutaerne, futures-kontrakter og kryptoaktier. Børsnoterede selskaber med store kryptobeholdninger kan i perioder handles med rabat, men det kræver en stram og disciplineret risikostyring at udnytte det.

Samtidig bør man ikke regne med politisk hjælp. Selvom der har været løfter om en mere kryptovenlig kurs, tager lovgivning tid – og markeder bevæger sig på sekunder.

I større familieformuer kan det være fornuftigt at adskille investeringer i digitale aktiver fra den øvrige tech-eksponering. Når krypto opfører sig som vækstaktier i nedgangstider, risikerer man ellers at blive dobbelt ramt.

Siden 2008 har kryptomarkedet fulgt et genkendeligt mønster: eufori og overmod efterfulgt af lange perioder med kulde. Branchen håbede på mere stabilitet efter milepælen på 100.000 dollars i december 2024.

I stedet står markedet i endnu en stresstest. Her er det kun de mest tålmodige og kapitalstærke investorer, der kan udnytte de fejlpriser, som opstår.

For de rigeste i Danmark er forskellen mellem tab og succes sjældent at ramme toppen præcist – men at bevare disciplinen, når markedet er koldest.
Denne artikel er tilvejebragt delvis ved hjælp af AI.