Formuer

Har været familiens fristed siden 80'erne:Jysk-familie taber 75 millioner på luksusprojekt

27. Dec. 2025
Opdateret: 17. Jan. 2026

Dynekongen Lars Larsen elskede golf, og det gør hans søn også. Han har derfor valgt at videreføre og investere massivt i et af sine fars golfprojekter - men det seneste år har det igen givet et kæmpe millionunderskud, så det samlede underskud nu er på omkring 75 millioner kroner, viser det nyeste regnskab.

Har været familiens fristed siden 80'erne:

Jacob Brunsborg ses her sammen med Himmerlands snart tidligere CEO Mette Ravn ved indvielsen af Himmerlands multihal i 2023. Mette Ravn skal nu i stedet arbejde for Lars Larsen Group. Foto: PR/Himmerland

Silla Bakalus
27,5 millioner kroner. Så meget lød underskuddet på i Jysk-familiens golfresort HimmerLand, der også byder på spa og wellness. Det viser det nyeste regnskab, der blev frigivet i julen, skriver Ekstra Bladet. 
Danmarks Rigeste har også set regnskabet, og på trods af det store underskud, så virker ledelsen ikke til at være synderligt bekymret. 
"Årets resultat udviser vækst og en positiv udvikling ved højere aktivitetsniveau på både business og leisure segmentet end forventet gennem øget kendskabsgrad af HimmerLand, " skriver ledelsen i ledelsesberetningen. 
HimmerLand har de seneste år også investeret stort i en udvidelse og opgradering af resortet og byder foruden en lukseriøs golfoplevelse og spa også på mødelokaler, anerkendte restauranter ligesom der også bliver holdt koncerter på stedet. 
Ledelsen består blandt andet af begge Lars Larsens voksne børn, Jacob Brunsborg og Mette Brunsborg, der begge sidder i bestyrelsen for selskabet.  
Jacob og Mette Brunsborg ejer sammen med deres i alt fire børn Jysk' moderselskab Lars Larsen Group, og Jacob Brunsborg har været frontfigur for familieimperiet, siden Lars Larsen døde i 2019. Dog ejer Lars Larsens Jysk Fond også  én procent af Jysk. 
Personlig betydning
Lars Larsen var kendt for at investere bredt i flere golfklubber, og særligt klubben i Himmerland var hans hjertebarn. Han fik blandt andet grundlagt golfturneringen Europa Tour ‘Made In Denmark’, og han fik tiltrukket store golf navne samt de kongelige til Nordjylland. 
Men golfklubben har også en personlig betydning for Lars Larsens arvinger, da de er kommet der med deres far, siden de var børn. 
Det har Jacob Brunsborg tidligere fortalt til Finans. 
"HimmerLand er familiens sted og en aktivitet, som betød meget for min far. Vi er kommet her på ferie og andet, siden jeg var dreng. Jeg tager ansvaret, så dét som sker, er kommet ud af mig og ikke os. Bare for at de andre i familien ikke skal have skylden, hvis HimmerLand skulle ramle sammen som virksomhed, og de nye investeringer ikke holder. Men det tror jeg nu på, at de gør," udtalte han til mediet i 2024. 
Samlet underskud på 75 mio. kronner 
Lars Larsen blev aktionær i golfklubben i 1987 og overtog senere hele ejerskabet. 
Himmerland har de seneste fem år samlet haft underskud på omkring 75 millioner kroner. Selskabet er dog rimelig velpolstret med en egenkapital på 693 millioner kroner, som Jysk-familien har skudt i selskabet. 
Og det er kun et greb i lommen for den stenrige familie, der i år ligger nummer fire på listen over Danmarks 100 rigeste med en formue på 56,2 mia. kroner. 
Foruden Jysk har familien også investeringer i  Ilva, Bolia, Sofacompany, ScanCom og SENG. 
Og mens familien altså har underskud på golffronten, så går der særdeles godt i andre dele af virksomheden. Det kan du læse mere om her. 
Sidst opdateret: 21:09 • 27 Dec.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:
Loading ads...