USA har været et udfordrende marked for flere danske virksomheder det seneste år. Både Novo Nordisk og Ørsted har haft forskellige problemer, og den seneste ballade om Grønland kan sagtens ende med at give nye problemer.
Det mener AL Sydbanks seniorøkonom, Kim Blindbæk.
Selv om balladen for nu primært er politisk, så mener han, at de danske virksomheder allerede nu bør overveje et 'worst case'-scenario.
"I vores optik er det værste scenarie, at USA overtager Grønland med militær magt. Selvom det ikke direkte kan sammenlignes, så har vi for ganske nyligt set, hvad amerikanerne var i stand til at gøre i Venezuela," siger han og tilføjer:
"En militær overtagelse vil kunne få store konsekvenser for de danske virksomheder. Risikoen er nemlig, at EU sanktionerer USA, hvor mange af vores virksomheder har store dele af deres omsætning. Det vil føre til store aktiekursfald og tab af omsætning og arbejdspladser."

Kan vi regne med at se flere af den slags problemer, som Ørsted lige har haft?
"Flere har argumenteret for, at Trumps benspænd for Ørsted er af politisk karakter. Det kan heller ikke udelukkes. Vi ved dog, at Trump allerede var modstander af havvindmøller, før han blev præsident. Man skal dog aldrig sige aldrig i forhold til Trumps handlinger. Han har gode kort på hånden til at gøre livet surt for danske virksomheder."
Ifølge Kim Blindbæk vil udfordringerne kunne ramme bredt:
"USA er vores største eksportmarked, så derfor vil amerikanske benspænd ramme dansk økonomi bredt. Vi har dog en meget stor eksport af medicinalprodukter til USA. Derfor er den sektor udsat. Mange danske virksomheder er dog underleverandører til virksomheder, der har stor eksport til USA."
Hvad bliver den største udfordring for dansk erhvervsliv i forhold til USA den kommende tid?
"På den korte bane fortsætter meget jo uforandret. Men den største udfordring for de danske virksomheder er uden tvivl usikkerheden. Der bliver formentlig brugt mange ressourcer på at lave kriseplaner osv.."