Stormagtsrivalisering gør Arktis (og Grønland) til en sikkerhedspolitisk front. Rapporten slår fast, at sikkerhedsspændingerne mellem Rusland, Kina og USA nu “har spredt sig til Arktis”. Det beskrives, at USA i de senere år har øget sit fokus på Arktis, mens Rusland fortsætter militær opbygning, og Kina udvikler kapacitet til at operere både overfladeskibe og ubåde i regionen.
Samtidig fremhæves det, at den stigende stormagtskonkurrence har øget opmærksomheden på Arktis – “particularly with the growing US interest in Greenland and its implications for US national security”. Denne opmærksomhed øger også risikoen for spionage og påvirkningsoperationer mod hele Rigsfællesskabet (inkl. Grønland) .
Rusland: Den mest direkte militære udfordring omkring Grønland – især i Nordatlanten og via “hybrid” adfærd ligger omkring GIUK-gabet: Grønland er central i Ruslands adgangs- og operationslogik. Rapporten peger på, at farvandene mellem Grønland–Island–Færøerne–Storbritannien (GIUK Gap) er Ruslands vigtigste maritime “gateway” til og fra Arktis
I en NATO-konflikt vil Rusland søge at forstyrre forsyningslinjer mellem USA og Europa ved at bruge angrebsubåde, der kan passere uopdaget, hedder det. Citat (GIUK-gabet): “the GIUK Gap is vital for Russia in the event of an armed conflict with NATO.”
Rusland har systematisk overvågning og forberedelse – også mod undervandsinfrastruktur: Rusland beskrives som systematisk overvågende i GIUK-området: landet “systematically monitors NATO activities and charts the waters of the GIUK Gap” via både militære og civile platforme (inkl. fiskefartøjer), samt fly og satellitter
Det understreges, at informationen bruges til at finpudse operationsplaner, og at Rusland i optakten til og under en konflikt vil søge at “sabotage or attack critical undersea infrastructure”.
Læs hele gennemgangen af FE rapporten på ugebrev.dk.
Læs hele gennemgangen af FE rapporten på ugebrev.dk.
