Kære læser

Efter Davos-mødet og Trumps ”aftale” med NATOs generalsekretær, som næppe har noget at skulle have sagt om Grønland, er der fortsat usikkerhed om den endelige løsning på Grønlands-konflikten.

Trumps tale var ventet med spænding, men det vigtigste var nok, at han aflyste toldtruslerne og bekræftede, at han ikke har tænkt sig at indtage Grønland med militær magt. Noget, der dog hverken har været tro på hos de globale finanshuse eller amerikanske politikere. Det har mest været et scenarie, som har været gejlet op af de danske TV-nyheder.

Nu ser det ud til, at der kan forhandles en løsning frem, finansmarkederne beregner sig ikke længere en risikopræmie på Grønlands-spørgsmålet. Det interessante spørgsmål er derfor: Hvorfor tordner aktiemarkederne ikke derudad, især efter at både europæisk og amerikansk økonomi viser ny styrke.

Ifølge Limus Capital er svaret en kombination af stigende global rentefragmentering, pres på fiat-valutaernes troværdighed og en tiltagende politisering af pengepolitikken. Både den tekniske og makroøkonomiske opsætning er spændt til bristepunktet, vurderer Limus Capital, hvor vi i det følgende gennemgår investeringsrådgiverens synspunkter.

Hovedbudskabet er, at finanspolitisk skrøbelighed og tillid til fiat-valutaer er blevet ramt på én gang. Samtidig understreger et JGB-chok og stigende lange UST-renter, hvor hurtigt markederne kan omprissætte ellers højt vurderede statsobligationer, mens guldets stigning og Davos’ tale om en “brud på pengeordenen” viser, at investorer opbygger forsikring mod selve fiat-systemet. Vi har senest hørt om, at flere danske pensionskasser nu trækker sig ud af amerikanske statsobligationer. Global rentespænding er vendt tilbage som en systemisk risiko med ekstreme bevægelser i japanske statsobligationer (JGB’er), der allerede har sendt chokbølger gennem både Tokyo og Washington.

Fiat-valutaernes troværdighed blev diskuteret blandt Davos-eliten. Kreditmarkeder og volatilitet (VIX) begynder at blinke gult – et klassisk forvarsel om regimebrud snarere end midlertidig uro.

Det overordnede markedsbillede er præget af asymmetrisk risiko. Limus Capital peger på, at tekniske niveauer på aktiemarkederne er svækket, samtidig med at event-risikoen er høj – en giftig cocktail.

Tre forhold er centrale:

1. Globalt renteregime under pres. Japan spiller her en nøglerolle. Med et forestående valg og pres for mere finanspolitisk stimulus er Japan reelt ved at bevæge sig dybere ind i fiscal dominance, hvor centralbanken tvinges til at understøtte statens finansiering. Det presser lange renter op – ikke kun i Japan, men globalt. Det er ikke tilfældigt, at den amerikanske forward 10Y10Y-rente allerede har brudt 500 bp. Det er et historisk faresignal for inflations- og tillidsregimet.

2. Dollarens svækkelse som systemisk accelerator. US-dollarvalutaindekset (DXY) er teknisk ved at bryde ned på månedsniveau. En svagere dollar er ikke blot et valutafænomen. Det accelererer debatten om fiat-systemets bæredygtighed og tvinger globale investorer til at gentænke kapitalallokeringen. Konsekvensen er øget sandsynlighed for repatriering af kapital: penge flytter hjem, ikke ud. Det er gift for global risikovillighed.

3. Guld, råvarer og “monetær illusion. ”Guldprisen fungerer i som det klareste signal om, at tilliden til det eksisterende system er under erosion. Samtidig viser analyser, at S&P 500 i realiteten er faldet markant målt i guld over de seneste årtier – den såkaldte monetære illusion. Råvaremarkederne understøtter billedet: store relative bevægelser, høj dispersion og stigende politisk risiko i forsyningskæderne.

Europa fremstår som den strukturelt svageste brik i det nuværende globale setup: Manglende finanspolitisk fleksibilitet. Afhængighed af ekstern sikkerhed. Svag produktivitetsudvikling. Og politisk fragmentering.

At danske statsrenter handles gennem tyske tolkes i analysen som et klart signal: markederne ignorerer politisk støj og priser realøkonomisk og finansiel suverænitet. I det lys er Trumps Europa-kritik ikke nødvendigvis destabiliserende – den kan blot fungere som den fortælling, der retfærdiggør en allerede igangværende reallokering.

God læselyst

Morten W. Langer, chefredaktør, Økonomisk Ugebrev

Tilmeld dig Økonomisk Ugebrevs nyhedsbreve, hvis du vil have flere nyheder fra Økonomisk Ugebrev.