De seneste år er formuen vokset og vokset, og nu har den ramt over over 1,1 milliard kroner.
Mens Esbjerg-familien Villemoes' formue og aktiviteter de senere år er blevet mere og mere synlige i takt med en øget bevågenhed i erhvervsmedierne, så gør familien bag stadig en dyd ud af at være temmelig usynlig. Familien er nemlig notorisk pressesky.
Og det gælder også familiens overhoved, Peter Villemoes, som i december fyldte 80 år. Han har i mere end 50 år stået i spidsen for familieimperiet. Men nu har han valgt at trække sig tilbage, skriver jv.dk.
Peter Villemoes trækker sig helt ud af direktionen samtidig med, at Villemoes Holding ApS har leveret et kanon regnskab med et resultat efter skat på 58,8 millioner kroner. Egenkapitalen er nu oppe på over 1,1 milliard kroner.
Dermed når indtjeningen samme niveau som året før. Familiens forretning bygger i dag primært på investering i ejendomme samt udlejning af fast ejendom.
Farfar var minister
Men det var ikke sådan, familien startede. Grundstenen til familiens formue blev lagt for over 100 år siden, hvor Jens Villemoes startede familieimperiet.
Farfar var minister
Men det var ikke sådan, familien startede. Grundstenen til familiens formue blev lagt for over 100 år siden, hvor Jens Villemoes startede familieimperiet.
Han stiftede foruden et dampskibsrederi også en tømmerhandel, flere teglværker og en kulforretning. Men Villemoes nøjes ikke med at gøre karriere som erhvervsmand - han kastede sig også ind i politik og blev først byrådspolitiker for Venstre og endte sidenhen som minister for handel, industri og søfart fra 1945-1947.
Efter Jens Villemoes død i 1956 overgik virksomheden til hans efterkommere, og i mange år han den været drevet af Peter Villemoes, der blandt andet har satset på offshore industrien.
I dag er størstedelen af familiens værdier bundet op i investeringsejendomme, hvor mere end 70 ligger i Esbjerg. Blandt andet ejer familien flere ejendomme på Esbjerg Torv.
Familien ejer også flere industriejendomme, hotel- og restaurationsejendomme - ligesom man også har investeringer på Esbjerg Havn.
Ifølge jv.dk er Peter Villemoes en af de mest indflydelsesrige personer i Esbjerg, selv om han samtidig er meget hemmelig og tilbageholden.
Overlader til børn
Peter Villemoes udtrædning af virksomheden den 9. januar markerer også samtidig et generationsskifte, hvor hans tvillingesønner Christian og Frederik Villemoes formelt er tiltrådt som direktører. Deres søster Sofia Villemoes sidder i bestyrelsen. De tre søskende har i praksis i årevis stået for driften i virksomheden.

Peter Villemoes fortsætter efter sin tilbagetrækning med at holde lidt øje med virksomheden, da han fortsætter i bestyrelsen.
Familien Villemoes er dog ikke de eneste milliardærer i Esbjerg. På listen over Danmarks 100 Rigeste, som blev udgivet af Økonomisk Ugebrev i november, ses en anden familie fra Esbjerg.
Det er familien Bank Lauridsen, der i år er nummer 78 på listen med en formue på 2,8 mia. kroner. Familien ejer 25 procent af it-koncernen Systematic.
Adgangskravet for at komme på den seneste liste over Danmarks 100 rigeste er en formue på 2,2 milliarder kroner.
Adgangskravet for at komme på den seneste liste over Danmarks 100 rigeste er en formue på 2,2 milliarder kroner.