Bolig

Efter flere år på svenske hænder:Nu kan du købe kendt ø for 75 millioner

Publiceret: 21:16 • 26. jan. 2026
Opdateret: 14:59 • 27. jan. 2026

Hvis du længe har gået og drømt om din egen ø, så er det nu, du skal slå til. En kendt ø i Øresund er nemlig lige blevet sat til salg. Du kan oven i købet bryste dig af at købe lidt af Danmark tilbage fra Sverige.

Efter flere år på svenske hænder:

Flakfortet set fra luften. Foto_ Klimadatastyrelsen / Screendump

Silla Bakalus
74,7 millioner kroner. Så meget skal du have op af lommen, hvis du vil blive den nye ejer af den kendte og fredede, kunstige ø, Flakfortet, uden for København.

Det fremgår af ejendomsmægleren Lintrup og Norgarts hjemmeside. 
Mægleren skriver i beskrivelsen af øen, af den i dag fungerer ‘som en hybrid mellem kulturarv og oplevelsesdestination – et sted, hvor historie, natur og rekreation går hånd i hånd. Øen rummer både moderne faciliteter og autentiske historiske strukturer, og besøges årligt af tusindvis af gæster.’

På Flakfortet er et tidligere militæranlæg, der i dag benyttes til kulturelle og fritidsformål. Øen rummer blandt andet en moderne restaurant og overnatnings - og konferencefaciliteter.  Der er færgeforbindelser fra København i sommerhalvåret.
Ifølge KøbenhavnLiv har øen været ejet af det svenske selskab Malmökranen siden 2001. 
"Det er er helt særlig case, som man ikke ofte ser til salg," oplyser direktør Stig Lintrup fra Lintrup  og Norgart til KøbenhavnLiv.
Mægleren håber, at flere forskellige købere vil fatte interesse for øen. 
Flakfortet blev skabt i 1910-1916 som en del af Københavns befæstning og blev frem til 1957 brugt som søfort. Derefter blev det blandt andet anvendt til opstilling af HAWK-raketter til luftforsvaret af København . 
Øen blev i  2001 købt af Malmökranen AB. 

Loading ads...