Han var bare 25 år, da han overtog et lille maskinværksted i Galten vest for Aarhus efter sin far, Aage Valdemar Kjær, der døde i 1970.
Dengang var der blot fem ansatte. I dag er AVK - opkaldt efter Aage Valdemar Kjær - en kæmpe virksomhed med ansatte over hele verden. Over 5.300 medarbejdere er ansat på globalt plan, mens omkring 800 af dem er i Danmark.
Og det kan ses på formuen, der de seneste år bare er blevet større og større hos familien bag den midtjyske ventil koncern.
Sidste år steg Niels Aage Kjærs formue med en milliard kroner, og han rykkede én plads op på listen over Danmarks 100 rigeste til nr. 7. Og nu går det fremad igen. Familiens holdingselskab AVK Holding har igen leveret et rekordregnskab, der har resulteret i et kæmpe overskud.
Nettoresultat på 620 millioner
Ifølge holdingselskabets nyeste regnskab, så endte nettoresultatet på 620,6 millioner kroner, hvilket er en stigning på 23,8 procent siden 2024. Omsætningen er også steget med 4,1 procent til 9,4 milliarder kroner.
Koncernen er da også optimistisk fremadrettet. Ifølge regnskabet forventes det, at der fortsat vil være vækst og forbedrede resultater i 2025/ 2026.

"Omsætningen var en smule under det planlagte niveau, mens driftsresultatet og profitmarginen viste en betydelig forbedring. Fremgangen er sikret gennem organisk vækst, hvor opkøb bidrog med begrænsede 0,3% af omsætningen sammenlignet med 13% året før. Trods fortsat økonomisk afmatning på flere nøglemarkeder formår AVK at levere et tilfredsstillende resultat. Dette afspejler en solid forretningsmodel med en bred geografisk tilstedeværelse og stærke positioner på tværs af markedssegmenter. Denne styrke forstærkes af AVKs kontinuerlige udvikling og udvidelse af produktsortimentet globalt," udtaler AVK CFO Lars Kudsk i en pressemeddelelse.
Mens AVK startede med produktionen af ventiler, så har virksomheden de senere år også fået andre ben at stå på. Den har løbende blandt andet udbygget eksporten, og fra 1980’erne har man sat fokus på internationale opkøb, etablering af datterselskaber og egenproduktion i udlandet.
Blandt verdens førende
I dag er AVK blandt verdens førende producenter af ventiler, brandhaner og beslægtede løsninger til vand, spildevand, gas og industrielle processer og beskæftiger flere tusinde medarbejdere på tværs af Europa, Mellemøsten, Afrika, Amerika, Asien og Australien.
Blandt de faktorer, der har påvirket AVKs præstation det seneste år er en positiv udvikling inden for smarte vandingløsninger i Italien, vandforsynings- og afsaltningsprojekter i Mellemøsten samt generel vækst på markederne i Indien og Sydøstasien, skriver selskabet i pressemeddelelsen. Derudover har koncernens fortsatte fokus på drifts- og procesoptimering samt let faldende råvarepriser haft en positiv effekt.
Begge AVKs forretningsenheder bidrog positivt til resultatet. AVK Water Solutions opnåede en vækst på 6,8%, delvist drevet af en øget andel fra projektmarkederne, men også gennem vækst på flere markeder. Det vigtige kinesiske marked forblev som forventet afdæmpet. AVK Advanced Manufacturing realiserede en vækst på 10,6%, primært på grund af et stærkt salg af gummikomponenter, komponenter til vindmølleindustrien og paller baseret på genbrugsplast.