Formuer

Lego-arving og kendt Aarhus-rigmand kan score kassen

18. Dec. 2025
Opdateret: 19. Dec. 2025

Lego-arvingen Casper Kirk Johansen samt en kendt Aarhus-milliardær ser begge ud til at få en tidlig julegave, efter Skive-virksomheden Idé-Pro, som de begge har investeret i, er blevet solgt for et kæmpe millionbeløb.

Silla Bakalus
Hele 700 millioner kroner inklusiv gæld lyder købsprisen på for industrikoncernen SP Group, som torsdag meddelte, at den har købt Skive-virksomheden Idé-Pro. Det har Børsen skrevet på baggrund af en børsmeddelelse.

Og den nyhed kommer formentlig også til at gøre formuen større hos et par af Danmarks rigeste mænd. Både Lego-arvingen Casper Kirk Johansen og den aarhusianske energi-milliardær Henrik Lind har nemlig investeret i Idé Pro og var blandt ejerne inden salget, skriver stiften.dk

Henrik Lind er Danmarks 29. rigeste mand med en formue på 9,7 milliarder kroner, som han selv har skabt gennem blandt andet handel med energi. 

Casper Kirk Johansen er nevø til Kirk Kristiansen og medlem af den del af Lego-familien, som ikke længere ejer Lego. Familien Kirk Johansen er Danmarks 16. rigeste med en formue på 13, 3 milliarder kroner.  Du kan se hele listen over Danmarks 100 rigeste her. 

Idé-Pro producerer produkter i plast og letmetal og beskriver sig selv, som en af Europas førende producenter af funktionelle prototyper og on-demand produktion

Det er stifter Morten Nors samt kapitalfonden Blue Equity, der har både Henrik Lind og Casper Kirk Johansen blandt ejerne, som stod bag Idé-Pro. 

“Jeg er stolt af det team og den teknologi, vi har opbygget i Idé-Pro,” siger Morten Nors i meddelelsen ifølge Børsen.

SP Group forventer, at opkøbet vil bidrage med 450-500 millioner kroner til omsætningen i 2026.  

Sidst opdateret: 12:06 • 18 Dec.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:N/A
Loading ads...

Flere nyheder

Loading ads...
ØU har udpeget vinderne:
Dumpekarakterer til danske ikoner
Loading ads...
Ekspert:

Her er de gode råd, hvis du vil købe guld

Loading ads...
Loading ads...