Hvem er landets rigeste? Hvor mange milliardærer er der i hver landsdel? Og hvad bruger de deres penge på?
Når Økonomisk Ugebrev hvert år udgiver listen over Danmarks Rigeste, så er der som altid ekstrem interesse fra både medierne men også fra danskerne for, hvordan udviklingen har været.
Og det er der god grund til, påpeger forsker i magteliten ved CBS, Christoph Ellersgaard. For der er nemlig flere elementer ved de rige, der gør os super interesserede.
Christoph Ellersgaard peger særligt på tre ting:
En af de mest markante er det fascinerende element.
“For det første er det et vindue til en verden, som er radikalt anderledes end alle andres. Hvis man er milliardær, så har man jo penge på en helt anden måde end den måde, som mange andre folk lever på. Man har f.eks. råd til at gå ud og spise hver aften, hvis det er det, man har lyst til,” siger han.
Mange rige investerer også i ekstravagante ting, som dyre yachter, hestestutterier, slotte eller andre ting, der vækker opsigt.
“Deres formuer er jo på et niveau, hvor det er svært at bruge dem, medmindre man køber noget, som andre folk slet ikke vil overveje at købe. Det er en helt anden verden, “ lyder det fra forskeren.
Han tilføjer, at den stigende ulighed, som vi oplever i samfundet, også øger interessen.
“De store formuer er vokset mere og mere og også mere end helt almindelige menneskers indtægt er. Så derfor bliver det måske også interessant i forhold til, at det ikke er alle, der mærker de her økonomiske forandringer på samme måde,,” siger Ellersgaard, der forsker i netop magteliten i relation til samfundet.
Politisk indflydelse
En anden årsag til interessen er netop den magt, som de rigeste har. Og det er en af grundene til, at det ifølge Ellersgaard også i et samfundsperspektiv er vigtigt at følge de danske formuer, samt hvilke personer der står bag.
“Listen fortæller jo noget om, hvor stærkt forskellige samfundsklasser økonomisk står overfor hinanden. Det er et spørgsmål om, hvor stor en værdiforøgelse i samfundet, der tilfalder de allerrigeste", siger han.
Han peger også på, at man har set en udvikling, hvor nogle af de rige begynder at forme samfundet mere og mere.
“Vi har set, hvad det kan betyde, når nogle af dem engagerer sig i politik, som vi så, da Lars Seier var med til at støtte Ny Alliance og det senere Liberal Alliance. Det har jo betydet noget for det politiske landskab, som vi ser i dag. Det er jo ikke sikkert, at der havde været et Liberal Alliance i dag, hvis det ikke havde været for Lars Seiers støtte, “ siger Ellersgaard.
“Der, hvor vi måske mest tydeligt så den politiske indflydelse, som de allerrigeste har, var da man fik sænket arveskatten på familievirksomheder efter en ret stor lobbyindsats”, siger han.
Indflydelse i samfundet
Også andre steder i samfundet kan de rige familiers indflydelse mærkes.
“Hvis man bor i Billund, så mærker man nok noget til Lego-familien, og hvis man bor på Als, så er det nye kulturhus i Sønderborg finansieret af Danfoss-familien, og er man til fodbold, så er der efterhånden en del rigmænd, der betyder noget for den fodboldklub, man holder med. Så vi kan se, hvordan de på forskellige måder påvirker vores samfund,” siger han.
Den store indflydelse som landets rigeste har på samfundet behøver dog ikke nødvendigvis at være problematisk.
Som det også står beskrevet i dette års magasin over Danmarks 100 rigeste, så investerer mange af de rige enten gennem private formuer, virksomheder eller gennem velgørende fonde ofte store beløb i de lokalsamfund, som de er en del af.
Glad borgmester
Et af eksemplarerne fra årets magasin er fra Kerteminde, der de seneste år har fået hele to af Danmarks rigeste familier til byen.
Både Lego-arving Thomas Kirk Kristiansen samt samt skibsværft-familien Wilkens Andersen har valgt at bosætte sig i kommunen, og det har kunnet mærkes.
Skibsværftet Fayard skaber mange arbejdspladser i byen, og det har det også gjort, at Thomas Kirk Kristiansen har anlagt en luksus-golfbane i den nordøstfynske kommune.
Den nu tidligere borgmester i Kerteminde, Kasper Ejsing Olsen (S), var da bestemt heller ikke ærgerlig over de pengestærke borgere, da Danmarks Rigeste talte med ham kort før kommunalvalget.
“Selvfølgelig har det en betydning økonomisk, men der hvor jeg synes, at det har den allerstørste betydning for os, det er ved den kærlighed og respekt for det lokalsamfund, de viser til kommunen," forklarede Ejsing, der mistede borgmesterposten ved kommunalvalget.
Foruden at skaffe arbejdspladser til byen, er begge familier også med til at sætte Kerteminde på Danmarkskortet og tiltrække turister og andet til byen.
