Formuer

Droppede tømrer- og pædagogjob og skabte succes-kæde:Nu fylder stenrig hotelkonge 60 år

Publiceret: 12:09 • 29. jan. 2026
Opdateret: 16:00 • 29. jan. 2026

Egentlig var ægteparret Milling henholdsvis tømrer og pædagog, da de valgte at kaste sig ud i et eventyr som hotelejere. Men ét hotel blev med tiden til flere, og nu vælter millionerne ind. Samtidig kan ejerne fejre 60 års fødselsdag.

Droppede tømrer- og pædagogjob og skabte succes-kæde:

Jan og Dorte Milling. Foto: Pressefoto

Silla Bakalus
Man hører det igen og igen. Man skal få en god idé, og skal man turde at kaste sig ud i det.

Og det virker til at være lige præcis det, som ægteparret Jan og Dorte Milling gjorde, da de tilbage i 1994 besluttede sig for at forfølge drømmen og blive hotelejere.

De arbejdede egentlig som tømrer og pædagog, da de valgte at rykke tilværelsen ud og kaste sig over hoteldrift.

Det begyndte med Hotel Ansgar i deres hjemby Odense. Og med tiden er flere kommet til,

I 2025 havde de 11 hoteller fordelt rundt omkring i Danmark med cirka 350 ansatte.  Og i november kunne de krydre successen, da de af Dansk Erhverv blev kåret til årets ejerledere.  

Drømmer om København
I den forbindelse fortalte de, at næste drøm er et hotel i København: 
"Vi har længe drømt om et hotel i København, men vi er ikke presset til at gøre det. Vi kan tillade os at vente, til det føles rigtigt," lød det fra parret.  
De fortalte også, at de mente, at en del af deres succes netop skyldtes, at de var ejerledere. At de selv kunne bestemme, styre tempo og ændre det, der skulle ændres uden at spørge en organisation om lov først. 
Torsdag fylder Jan Milling 60 år og kan sammen med sin kone, der fylder 60 år til marts, se tilbage på en kæmpe hotel succes. 
Millionerne vælter bogstavelig talt ind. 
I seneste regnskab, der blev offentliggjort i sommer, kunne de præstere et resultat på 46,6 millioner kroner før skat i Milling Hotels A/S. Samtidig kunne de fejre købet af et nyt hotel i Vejle. 
Egenkapitalen i deres holdingselskab Milling Holding er nu på 282 millioner kroner. 

Alle børn med i virksomheden 

Jan og Dorte Milling har tre børn, Andreas på 33 år, Signe på 31 år og Caroline på 26 år. Alle tre børn arbejder i familievirksomheden, har Dorte Milling fortalt i et interview med Lederstof i 2025.  
Her forklarede hun, hvordan det nogle gange kunne give udfordringer at være mor og chef på samme tid:

"Altså, de ER jo kommet ind i virksomheden, fordi de er vores børn. Det gælder også for resten af vores familie. Og netop derfor har vi altid lagt vægt på, at de ikke skulle have det
lettere end andre. Nærmere tværtimod. Der skulle ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved, at de sad med ved bordet. Så jeg har altid krævet lidt mere af mine børn end af de øvrige
medarbejdere," fortalte hun. 

Vil gerne selv eje bygninger
I forbindelse med Jan Millings 60 års fødselsdag har folketidende.dk interviewet parret, der fortæller, at de har stadig har planer om at udvide kæden: 
"Når du er god til noget, hvorfor så ikke fortsætte med det," lyder det fra Jan Milling, der også fortæller, at parret godt kan lide at eje de bygninger, som hotellerne ligger i.
På Lolland ejer parret Milling Hotel Søpark i Maribo, som de har planer om at udvide en dag. Ifølge det lokale medie fejrer Jan Milling sin fødselsdag med sin familie, mens der fredag er reception på Milling Hotel Plaza i Odense mellem klokken 14 og 17.
Loading ads...