Formuer

Goldschmidt fik kriller i maven af sin største investering:'Jeg tog en chance'

9. Dec. 2025
Opdateret: 11. Dec. 2025

Som en af Danmarks største ejendomsinvestorer har Mikael Goldschmidt mange gange prøvet at træffe store beslutninger. Men alligevel gav det kriller i maven, da han skulle lave sin største investering.

Goldschmidt fik kriller i maven af sin største investering:

Mikael Goldschmidt er en af Danmarks rigeste mænd. Foto: M. Goldschmidt Holding og Silla Bakalus

Silla Bakalus
Det er ikke hver dag, man investerer for fire milliarder kroner i byggeri. Heller ikke selv om man er en af Danmarks rigeste mænd med en formue på over fire milliarder kroner. 

 

Da ejendomsmatadoren Mikael Goldschmidt for nogle år siden skulle beslutte sig for sin største investering, var det bestemt heller ikke uden nerver. 

 

"De måneder, der gik, inden jeg tog den endelige beslutning, der gjorde jeg mig mange overvejelser. Det var den største enkeltinvestering, vi nogensinde har været ude i. Jeg skulle tage stilling til, om jeg skulle trykke på knappen, om jeg skulle gøre det alene, eller om vi skulle søge et partnerskab,” fortæller den kendte erhvervsmand. 

 

Han er ellers kendt for at have en god selvtillid og sjældent ryste på hånden. Men investeringen i Frederiksbro i Hillerød, hvor der skulle opføres 1.300 udlejningsboliger på i alt 125.000 kvm, var alligevel lidt af en mundfuld. 


“Jeg er jo privatmand og ikke en pensionskasse, der får sendt penge med posten hver morgen. Jeg er en privat investor og skal selv skaffe hver eneste krone, som vi skal investere,” siger han.

 

Han endte dog med at sige ja til projektet. 

 

“Heldigvis beslutter jeg mig for at gøre det alene, kaste mig ud i det og havde en tiltro til, at når først vi kom i gang og viste, hvad det var for en succes, som vi var ved at skabe, så var jeg overbevist om, at så skulle tingene nok gå og nok blive løst,” siger han og fortæller: 

 

“Da jeg startede ud vidste jeg ikke, hvor jeg ville ende, men jeg tog en chance. Men det er gået fantastisk godt. Vi har ingen tomgang af lejligheder, og vi har på nuværende tidspunkt bygget 800 enheder. Alt var revet væk før det stod færdigt. Vi har ventelister. Når jeg går rundt deroppe, stopper folk mig og fortæller, at de er så glade for at bo der. 

Men jeg mangler altså stadig at bygge næsten 500 enheder. Jeg vil tro, vi er færdige om 5-6 år.”

 

Hvad ville der være sket, hvis det havde slået fejl? Havde du så mistet formuen?

 

“Nej, så havde jeg bremset op, Så havde vi bare bygget 200 boliger. Vi har jo igangsat etaper af 200 enheder.“


Mikael Goldschmidt er i nummer 55 på listen over Danmarks Rigeste, som Økonomisk Ugebrev i samarbejde med Loyalty Key netop har udgivet. Hans formue er vurderet til 4,1 mia. kroner.


Læs også det store interview med Mikael Goldschmidt, som blev bragt i magasinet Danmarks 100 rigeste. Du kan læse interviewet her - eller downloade magasinet her.


Sidst opdateret: 17:03 • 9 Dec.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:
Loading ads...

Flere nyheder

Loading ads...
Økonomisk Ugrebrev
Seks giganter dominerer:
Hvem høster gevinsterne af AI?
Loading ads...
'Danmarks Rigeste'- podcast:
Hvorfor går det så godt for danske tøjmilliardærer?
Efter vanskeligt år:
Her er de bedste forvaltere til danske aktier
Loading ads...
Aktiefest eller cirkusøkonomi?
'Investorerne risikerer at blive fanget på det forkerte ben'
Loading ads...