Økonomi

Dansk milliardær:Vi bør tage kampen op mod Trump

Publiceret: 13:13 • 19 Jan.
Opdateret: 13:13 • 19 Jan.

Trumps trusler om straftold, får ikke en af Danmarks rigeste mænd, ejer af modekoncernen DK Company, til at ryste af skræk. Han mener, at Danmark bør tage kampen op mod den amerikanske præsident.

 Dansk milliardær:

Jens Poulsen har stiftet DK Company. Foto: PR-

Silla Bakalus
Han er Danmarks 38. rigeste person med en formue på 5,6 milliarder kroner. Og han er tilsyneladende ikke bange for den amerikanske præsident, Donald Trump. 
I hvert fald har ejer af modekoncernen DK Company, Jens Poulsen, valgt at komme med en markant melding. Han mener ikke, at Danmark og EU skal give efter for Trumps trusler - men at vi skal stå fast - også selv om det potentielt kan blive en dyr omgang for dansk erhvervsliv. 
"Vi bør tage smerten nu og åbne den handelskrig med USA. Det er ikke holdbart, at Trump bruger trusler til at få noget, han vil have. Tidspunktet må være, at hver gang der fra USA trues med at hæve tolden, forhøjer vi med det samme. Den som mindst kan tåle det, er Donald Trump med inflationen i USA," lød det fra Jens Poulsen til Jyllands-Posten søndag. 
Jens Poulsens ord fald efter, at den amerikanske præsident lørdag aften fyrede yderligere op i den tilspidsede situation mellem Grønland og Danmark ved at melde ud, at han ville pålægge ti procent i straftold til de Danmark og de syv andre europæiske lande, der har valgt at sende soldater op til Grønland i solidaritet med Danmark. 
Flere europæiske regeringsledere har taget afstand fra Trumps trusler og afvist, at man vil lade sig afpresse. 
Mandag har Storbritanniens premierminister Keir Starmer blandt andet talt til den britiske befolkning. Her fortalte han, at han i Storbritannien ikke vil vælge mellem Europa og USA, og at man stadig ønsker at arbejde sammen med USA om blandt andet militæret. 
Han slog dog fast, at USA skal lade være med at true med at overtage Grønland. 
"Enhver beslutning omkring fremtiden af Grønland er ene og alene Danmarks," lød det fra Starmer.

Du kan læse mere om Jens Poulsen og hans livsværk her.  

Sidst opdateret: 13:13 • 19 Jan.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:
Loading ads...