Formuer

'Meget, meget dyb og stor skuffelse':Skal kong Frederik træde i karakter om Grønland?

Publiceret: 11:59 • 17 Jan.
Opdateret: 11:59 • 17 Jan.

Er kong Frederik det stærkeste kort i debatten om Grønland - eller har Kongehuset skuffet? Og skal Kongen på banen nu? Eller er han ikke stærk nok til at klare Trump? Bølgerne gik højt mellem to eksperter, da det brandvarme emne kom på banen. Men hvad er smartest at gøre?

'Meget, meget dyb og stor skuffelse':

Kong Frederik var i Grønland i 2025. Foto: Kongehuset

Silla Bakalus
Grønland og Danmark har trukket mange overskrifter internationalt den seneste uge grundet den amerikanske præsident Donald Trumps intense ønske om at overtage Grønland.

Men hvorfor har Danmark endnu ikke trukket konge-kortet og sendt kongen til Grønland eller på anden måde fået Kongehuset ind i debatten, når nu den er blevet så tilspidset?

Det spørgsmål bliver stillet i podcasten Kongeland, hvor debatten til tider bliver lettere ophedet mellem de to gæster, politisk kommentator Lars Trier Mogensen og Gitte Redder, der er arbejdsmarkedspolitisk journalist og forfatter til flere bøger om kongehuset: 
"Jeg synes, det har været en meget, meget dyb og stor skuffelse at se, hvor trægt og umusikalsk kongehuset har formået at håndtere denne her situation," lyder det fra Lars Trier Mogensen. 

Trumps svage punkt
Han er selv vokset født i Grønland og peger på, at det grønlandske folk har en stor kærlighed for Kongehuset. Og når man så sammenfatter det med, at man ved, at Trump har et svagt punkt for monarker, så forstår han ikke, hvorfor Kongehuset ikke er blevet bragt i spil endnu: 
"Jeg kan simpelthen kun se det som et udtryk for, at man har vurderet, at kong Frederik simpelthen ikke har evnerne, at han ikke har den robusthed til rent faktisk at blive kastet ind i det her spil, for på papiret har han alle muligheder for være den store kongebrik," lyder det fra Lars Trier Mogensen. 
Gitte Redder, der ved flere lejligheder har interviewet kong Frederik, Dronning Margrethe og dronning Mary om blandt andet deres forhold til Grønland, er ikke enig i den hårde kritik.
"Jeg er uenig i den her voldsomme kritik, og at han (kong Frederik, red.) ikke har kapaciteten til det. Det har vores konge, men jeg er enig i, at kongehuset kunne spille en langt mere offensiv rolle i det her politiske spil," siger hun i podcasten. 
Selv om det er begrænset, hvad kongen kan og må gøre på egen hånd i debatten, så mener hun godt, at Kongehuset kunne have været mere offensive i sagen. 
Lyt med i Kongeland og hør mere om, hvordan de to eksperter mener, at Kongehuset kan bidrage til sagen. Du kan også - sidst i podcasten - høre, hvem det var, der måske var skyld i, at Trump fik så stor en interesse for Grønland. 

Sidst opdateret: 11:59 • 17 Jan.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:
Loading ads...