Trumps trussel om en ti procents told på europæisk eksport til USA, er indtil videre modtaget med en afdæmpet kursreaktionen. I IG Sunday handel er europæiske aktie knap een procent nede, mens amerikanske aktier er en halv procent nede.
Her er en analyse af, hvorfor aktiemarkedernes kursreaktion har været bemærkelsesværdigt afdæmpet på Trumps trussel om at indføre 10 % told på europæisk import til USA:
Her er en analyse af, hvorfor aktiemarkedernes kursreaktion har været bemærkelsesværdigt afdæmpet på Trumps trussel om at indføre 10 % told på europæisk import til USA:
1. Truslen er kendt stof – ikke et nyt chok
Markedet reagerer kraftigst på overraskelser, og Trumps protektionistiske retorik er alt andet end ny. Investorerne har siden 2024 indregnet, at Trump bruger told som forhandlingsvåben.
En generel 10 % told fremstår som et baseline-scenarie snarere end et ekstremt udfald.
Kort sagt: risikoen er allerede delvist prissat.
2. Markedet skelner mellem retorik og implementering
Finansmarkederne vurderer sandsynligheden for, at truslen reelt bliver gennemført i fuldt omfang som begrænset:
Toldtrusler bruges ofte til at presse modparter til indrømmelser.
Toldtrusler bruges ofte til at presse modparter til indrømmelser.
Tidligere erfaring viser, at mange udmeldinger udvandes, forsinkes eller undtages via særordninger.
Derfor tolkes udmeldingen mere som forhandlingstaktik end som færdig politik.
Derfor tolkes udmeldingen mere som forhandlingstaktik end som færdig politik.
3. 10 % told er makroøkonomisk håndterbar
En told på 10 % er i sig selv ikke systemisk destabiliserende for hverken USA eller Europa:
Mange europæiske eksportører har høje marginer eller kan delvist overvælte omkostningen på amerikanske forbrugere.
Mange europæiske eksportører har høje marginer eller kan delvist overvælte omkostningen på amerikanske forbrugere.
Valutakursjusteringer (svagere euro) kan dæmpe effekten.
Effekten er spredt ud over mange sektorer og lande – ikke koncentreret som i fx stål- og bilkrige. Markedet ser derfor ingen akut earnings-krise.
4. Stærkere fokus på renter, inflation og AI
Aktiemarkederne er i øjeblikket domineret af andre, tungere drivkræfter:
Forventninger til rentefald i USA og Europa
Inflationsudviklingen
Indtjeningsmomentum i tech og AI-relaterede selskaber
Indtjeningsmomentum i tech og AI-relaterede selskaber
I den kontekst fremstår toldtruslen som sekundær støj, ikke som en primær markedsdriver.
5. Erfaringen fra 2018–2019 dæmper frygten
Handelskrigen mellem USA og Kina lærte investorerne, at:
Markederne kan leve med told i længere tid.
Den realøkonomiske skade ofte bliver mindre end frygtet, mens virksomheder tilpasser forsyningskæder og priser.
Det har gjort markedet mere robust og kynisk i vurderingen af nye toldudmeldinger.
6. Selektiv sektorreaktion frem for bred panik
Der ses faktisk afdæmpede, men målrettede reaktioner:
Eksporttunge industriselskaber og bilproducenter reagerer mere end markedet generelt.
Indenlandske amerikanske selskaber og servicesektoren påvirkes minimalt.
Det understøtter billedet af en differentieret, rationel markedsreaktion frem for en generel risk-off-bevægelse.
Samlet vurdering
Markedets afdæmpede reaktion skyldes en kombination af:
Forudsigelig Trump-retorik
Lav tillid til fuld implementering
Begrænset makroøkonomisk skade ved 10 % told
Fokus på større temaer (renter, AI, indtjening)
Historisk erfaring med handelskonflikter
Konklusion:
Aktiemarkederne ser Trumps toldtrussel som et politisk støj-signal snarere end en økonomisk game changer – medmindre den eskalerer markant eller kobles til konkrete, brede og hurtige tiltag.
Tilmed dig Økonomisk Ugebrevs nyhedsbrev og få flere nyheder.
Tilmed dig Økonomisk Ugebrevs nyhedsbrev og få flere nyheder.
